Hverdagsfreak
En tandpasta med bakteriemodvirkende Tea Tree Oil og frisk mint-smag, der plejer tænder og tandkød samt forebygger dårlig ånde. Indeholder 1450 ppm fluor anbefalet af Tandlægeforeningen og beskytter mod karies, plak og bakterier. Pakken indeholder 3 stk.
Zendium Classic er en tandpasta med enzymer, colostrum og fluor, som styrker mundens naturlige forsvarssystem og reducerer risikoen for huller i tænderne. Den har en mild skummende agent og skånsomt slibemiddel, hvilket gør den velegnet til personer med tørre og følsomme slimhinder.
Biorepair Plus Total Protection Tandpasta er en fluorfri tandpasta med patenterede microRepair-krystaller (zink-hydroxyapatit), der hjælper med at reparere og remineralisere emaljen. Denne pakkeløsning indeholder 5 stk. og er velegnet til hele familien, også børn under 7 år.
En specialudviklet whitening-tandpasta, der skånsomt fjerner overfladiske misfarvninger og forebygger nye. Kombinerer effektive polerende ingredienser med fluorid for at styrke emaljen og give hvidere tænder samt frisk ånde.
Tandpasta med Tea Tree Oil udviklet til pleje og forebyggelse af blister i munden, på tungen og i halsen. Findes i to varianter: Fresh Mint og Coconut & Zinc. Skånsom, dermatologisk testet og velegnet til daglig brug.
Tandpasta med Tea Tree Oil udviklet til at reducere isninger i tænderne og styrke tandemaljen. Beskytter følsomme områder og fremmer sund mundhygiejne med naturlige, antibakterielle ingredienser.
Bagsiden af en tandpastatube ligner ofte et lille kemi-eksperiment, og det er let at give op og bare vælge efter smag eller pris. Men et par nøglepunkter gør det faktisk overraskende overskueligt at finde en tandpasta, der passer til dig. Her er de vigtigste ting, vi selv altid tjekker, og som du roligt kan bruge som huskeliste næste gang, du står foran hylden.
Fluor er den vigtigste enkelt-ingrediens i tandpasta og den primære grund til, at vi i dag har tydeligt færre huller end for få generationer siden. For voksne er 1450 ppm fluor standarden, det er den mængde, Tandlægeforeningen anbefaler, og som forskningen viser giver den bedste beskyttelse mod caries. Til børn under seks år bruges lavere koncentrationer (typisk 1000 ppm), og for voksne med særligt høj cariesrisiko kan tandlægen udskrive en variant med 5000 ppm på recept. Står der ingen ppm-værdi på tuben, er det som regel en fluorfri tandpasta, mere om den i næste afsnit.
Tandpasta indeholder små slibepartikler, der hjælper med at fjerne belægninger. Slibestyrken angives som RDA-værdi (Relative Dentin Abrasivity), og jo højere tal, jo mere effektivt polerer den, men også jo hårdere er den ved emaljen. En RDA på omkring 70 anses som moderat og et godt kompromis for de fleste. Whitening-tandpastaer ligger ofte højere, omkring 100-130, og bør ikke bruges hver dag over lang tid, hvis du har tynd emalje eller følsomme tænder. Har du blottet tandhals, bør du vælge en tandpasta med lav RDA.
SLS (Natriumlaurylsulfat) er det stof, der får din tandpasta til at skumme. For de fleste er det helt uproblematisk, men får du hyppigt sår i munden (aftøse sår), tørre slimhinder eller irritation, kan SLS være en af synderne. Der findes efterhånden mange SLS-frie alternativer, og oplever du gener, er det værd at prøve at skifte i en periode og se, om det gør en forskel.
Ud over fluor findes der en række aktive ingredienser, du kan holde øje med afhængigt af dit behov:
Det lyder banalt, men smagen betyder faktisk noget, for hvis du ikke kan lide din tandpasta, børster du hurtigere og dårligere. Klassisk mint er stadig det mest populære, men er du følsom over for stærke smage eller børster tænder med et lille barn i favnen, kan en mild eller neutral variant være rart. Der findes efterhånden også helt smagsneutrale tandpastaer, som mange med sart mund sætter pris på.
Prisen på tandpasta svinger overraskende meget, og det giver mening at kigge på pris pr. ml frem for pris pr. tube. En stor tube er ofte billigere pr. ml, men kun hvis du faktisk når at bruge den, inden holdbarhedsdatoen løber ud. En almindelig tube på 75 ml holder cirka 2-3 måneder ved daglig brug for én voksen.
Er du vegansk, allergiker eller bare bevidst om, hvad du putter i munden, findes der efterhånden mange gode muligheder. Kig efter Astma-Allergi Danmarks Blå Krans, Svanemærket eller EU's Blomst, det er en nem genvej til at vælge produkter uden de mest problematiske parfumer, konserveringsmidler og hormonforstyrrende stoffer.
Fluor er et af de mest debatterede emner inden for mundpleje, og det er en debat, der jævnligt blusser op på de sociale medier. På den ene side står Tandlægeforeningen og et massivt flertal af forskningen bag fluor som det mest effektive middel mod huller i tænderne. På den anden side er der en voksende gruppe forbrugere, der af forskellige grunde søger fluorfri alternativer. Vi tager begge sider seriøst, her er, hvad du bør vide, før du vælger side.
Fluor virker på to måder: Det gør emaljen mere modstandsdygtig over for de syreangreb, der opstår, når bakterier omdanner sukker i din mund, og det hjælper tanden med at "reparere" sig selv i de tidlige stadier, hvor der endnu ikke er dannet et egentligt hul. Effekten er så veldokumenteret, at fluor betragtes som en af de vigtigste enkeltfaktorer bag det markante fald i huller, vi har set siden 1970'erne. Bruger du en almindelig fluortandpasta med 1450 ppm to gange om dagen, får du reelt en daglig lavdosis-behandling, der beskytter tænderne døgnet rundt.
Der er dog situationer, hvor fluorfri tandpasta kan være et gennemtænkt valg:
Hvis du vælger fluorfrit, er det vigtigt at vælge en tandpasta, der faktisk har noget andet virksomt i sig, ikke bare fravær af fluor. De mest lovende alternativer er:
Vær opmærksom på, at evidensen bag disse alternativer, selvom den er lovende, endnu ikke er lige så omfattende som for fluor. Er du i tvivl, så tag en snak med din tandlæge om, hvad der giver bedst mening i din situation.
Der cirkulerer en del påstande om fluor på nettet, alt fra, at det skulle være hormonforstyrrende, til at det påvirker IQ. I den mængde, du får fra tandpasta (og som du oven i købet spytter ud igen), er der ikke videnskabeligt belæg for skadelige effekter. Fluorforgiftning kan i teorien opstå, hvis et lille barn sluger en hel tube, men mængderne i én børstning er langt fra sundhedsskadelige. Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen og Tandlægeforeningen er entydig: Fluor i de anbefalede doser er sikkert og effektivt.
Det handler ikke om at proppe børsten med tandpasta — tværtimod. En ærteportion er rigeligt til en voksen, og til børn under tre år er en mængde på størrelse med en riskorn nok. Efter børstning bør du spytte grundigt ud, men undlade at skylle munden med vand. På den måde bliver en tynd fluorfilm siddende på tænderne og fortsætter med at virke i timerne efter. Det er sandsynligvis det mest simple og undervurderede tandplejeråd, vi kender, og det koster ikke en krone at følge.
Ikke alle munde er ens. Nogle af os kan drikke iskold sodavand uden at blinke, mens andre får et jag gennem tanden bare ved tanken om det. Har du særlige udfordringer med dine tænder eller din mund, findes der tandpastaer, der er skruet sammen til lige præcis dit behov. Her går vi de mest almindelige igennem, så du bedre kan finde ud af, hvad du skal kigge efter i oversigten ovenfor.
Isninger opstår typisk, fordi tandens inderste lag, dentinen, bliver blotlagt. Det kan ske, hvis tandkødet trækker sig tilbage, eller hvis emaljen er blevet slidt af, for eksempel af for hård børstning eller syreholdig kost. Når dentinen ligger frit, kan varme, kulde, sødt og surt sende signaler direkte ned til tandnerven. Resultat: den velkendte, korte smerte, der får dig til at trække vejret ind mellem tænderne.
Tandpasta til isninger indeholder ofte aktive stoffer som kaliumnitrat eller strontiumklorid, der beroliger nerven, eller stoffer som arginin og hydroxyapatit, der lukker de mikroskopiske kanaler i dentinen. Effekten kommer sjældent fra dag til dag, regn med to til fire ugers dagligt brug, før du for alvor mærker en forskel. Og bliv ved med at bruge den, også når det er blevet bedre. Skifter du tilbage til almindelig tandpasta, kommer isningerne ofte snigende igen.
Whitening-tandpasta er nok den kategori, hvor forventningerne og virkeligheden ligger længst fra hinanden. Størstedelen af de whitening-produkter, du finder på supermarkedets hylde, virker ved at slibe overfladiske misfarvninger væk med milde slibemidler. De ændrer altså ikke tandens iboende farve, de fjerner bare belægninger fra kaffe, te, rødvin og tobak.
Det er ikke det samme som at være virkningsløst. Men det er langt fra det, tandlægen kan gøre med et professionelt blegemiddel. Vil du undgå unødigt slid på emaljen, så tjek RDA-værdien (Relative Dentin Abrasivity), er den under 100, er du på den sikre side til dagligt brug. Nogle whitening-tandpastaer indeholder også enzymer eller mildt hydrogenperoxid, der har en mere kemisk effekt, men koncentrationerne er så lave, at du ikke skal forvente hollywoodsmil.
Har du tendens til at få sår i munden, brændende fornemmelse i tungen eller føler dig ofte tør i munden, kan almindelig tandpasta faktisk gøre problemet værre. Synderen er ofte SLS (natriumlaurylsulfat), det skummende stof, som findes i de fleste tandpastaer. SLS kan irritere slimhinderne hos følsomme personer.
Kig efter tandpasta, der er markeret som SLS-fri, og gerne uden stærke smagsstoffer og mentol, hvis din mund er meget følsom. Til tør mund (som kan skyldes medicin, alder eller sygdom) findes der særlige tandpastaer med fugtgivende stoffer og enzymer, der understøtter mundens egen spytproduktion. Disse er også en god idé, hvis du snorker eller sover med åben mund.
Hyppige aftøse sår (de små hvide sår, der kommer på indersiden af kinden eller læben) kan i mange tilfælde reduceres tydeligt, hvis du dropper SLS. Undersøgelser har vist, at SLS-fri tandpasta hos disse personer kan give færre og mildere udbrud. Det er en billig og enkel ting at prøve, hvis du er plaget, skiftet skal blot være konsekvent i mindst to-tre måneder, før du kan konkludere noget.
Dårlig ånde skyldes i langt de fleste tilfælde bakterier på tungen og mellem tænderne, ikke maven, som mange tror. Tandpasta med zinkforbindelser eller antibakterielle enzymer kan hjælpe med at neutralisere de svovlholdige stoffer, som bakterierne producerer. Kombinér altid med tungeskraber og tandtråd for at få den fulde effekt. Er problemet vedvarende, bør du få tjekket dine tænder og tandkød hos tandlægen, dårlig ånde kan være et tegn på paradentose.
Uanset hvilken specialtandpasta du vælger, gælder samme princip: tålmodighed. Din mund er et levende økosystem, og forandringer tager tid. To til fire ugers dagligt og konsekvent brug er som regel minimum, før du for alvor kan bedømme effekten. Køber du en tube i dag og forventer resultater i morgen, bliver du skuffet, uanset hvor dyr eller lovende den er.
Den bedste tandpasta i verden hjælper dig ikke meget, hvis du bruger den forkert. Faktisk viser undersøgelser, at rigtig mange voksne børster på autopilot, for hurtigt, med for meget kraft og med for mange forkerte bevægelser. Her er de vigtigste principper for en teknik, der faktisk virker.
Reklamerne viser altid en tyk, slynget streng tandpasta hen over hele børstehovedet. Glem det. Til en voksen er en portion på størrelse med en ært mere end rigeligt. Til børn under tre år: et riskorn. Til børn mellem tre og seks år: en lille ærteportion. Mere skummer bare, det gør ikke tænderne renere.
Morgen og aften, to minutter hver gang. Det lyder banalt, men de fleste af os børster i under et minut, hvis vi tager tid på det. Prøv det næste gang, du bliver overrasket. En elektrisk tandbørste med indbygget timer eller bare en app på telefonen kan hjælpe. Fordel de to minutter jævnt over munden, så alle tandflader får ca. 30 sekunder.
Aftenbørstningen er den vigtigste. Om natten producerer du mindre spyt, og det er derfor, bakterier og syre har frit spil, hvis du går i seng med madrester og belægninger på tænderne.
Dette er formentlig det mest undervurderede råd i tandpleje: spyt ud, men lad være med at skylle munden med vand bagefter. Når du skyller, vasker du størstedelen af fluoren væk. Lader du den tynde film sidde, fortsætter den med at styrke emaljen i timerne efter.
Efter børstning bør du give tandpastaen ro til at virke. Spiser eller drikker du med det samme, skyller du effekten væk. Og omvendt: har du lige spist noget syreholdigt (frugt, juice, sodavand, vin), skal du vente mindst 30 minutter med at børste. Syren blødgør emaljen midlertidigt, og børster du på det tidspunkt, sliber du din egen emalje væk. Skyl i stedet med vand og vent.
Begge dele kan gøre arbejdet, hvis du bruger dem rigtigt. Men i praksis vinder elektriske tandbørster hos de fleste, simpelthen fordi de tvinger dig til at gøre det rigtige. De har indbygget timer, de arbejder med små, hurtige bevægelser, du selv ikke kan efterligne manuelt, og mange modeller advarer dig, hvis du trykker for hårdt. Den for hårde tryk er faktisk en af de største syndere: det slider både emalje og tandkød, uden at rengøre bedre.
Uanset hvilken type du vælger, så gå efter bløde børster. Middel eller hårde børster har ingen fordele, kun ulemper.
Din tandbørste når kun tre af tandens fem flader. De sidste to, mellemrummene mellem tænderne, kræver tandtråd eller mellemrumsbørster. Det er her, huller og paradentose oftest starter, fordi det er her, bakterierne får fred til at arbejde. En gang dagligt er nok, helst om aftenen inden du børster.
Har du meldt dig ind i tandtråds-klubben allerede, så tillykke, du gør mere for dine tænder end de fleste. Er du ikke kommet i gang endnu, så prøv mellemrumsbørster i stedet. Mange synes, de er lettere at bruge, og de er mindst lige så effektive.
Tandlæger anbefaler generelt tandpasta med 1.450 ppm fluor til voksne. Ud over fluorindholdet lægger de vægt på, at tandpastaen ikke er for slibende (lav RDA-værdi), og at den passer til dine individuelle behov — fx følsomme tænder, tør mund eller tandkødsproblemer. Der findes ikke ét bestemt mærke, alle tandlæger anbefaler.
Til voksne og børn over 6 år: 1.450 ppm fluor. Til børn under 6 år: 1.000 ppm fluor. Højere koncentrationer (op til 5.000 ppm) findes som receptpligtig tandpasta til personer med særligt høj risiko for huller.
Nej. Spyt overskydende tandpasta ud, men undlad at skylle med vand. Så bliver den tynde film af fluor og aktive ingredienser siddende på tænderne og fortsætter med at virke i timerne efter. Det er en af de nemmeste måder at få mere effekt ud af din tandbørstning.
Ja, men kun overfladiske misfarvninger fra kaffe, te, rødvin og tobak. Whitening-tandpasta fjerner ikke ægte gullige toner i emaljen — det kræver professionel blegning hos tandlægen. Men den kan holde tænderne pænere i hverdagen, hvis du bruger den regelmæssigt.
Nej, ikke i de mængder, der findes i tandpasta. Fluor er en af de mest velundersøgte ingredienser inden for tandpleje, og de europæiske og danske sundhedsmyndigheder anbefaler det til alle aldersgrupper. Kun ved indtag af meget store mængder over lang tid kan der opstå problemer — og det sker ikke ved almindelig børstning.
Tea Tree Oil er en naturlig olie med bakteriemodvirkende egenskaber. Tandpasta med Tea Tree Oil markedsføres ofte som mere naturlig og skånsom mod tandkødet. Effekten mod plak og bakterier er reel, men Tea Tree Oil erstatter ikke fluor. Sørg for at vælge en variant, der stadig indeholder fluor, medmindre du bevidst har valgt en fluorfri løsning.
Enzym-tandpasta indeholder naturlige enzymer, der efterligner spyttets egne forsvarsmekanismer. Det gør den særligt skånsom mod slimhinder og tandkød, og den er ofte fri for SLS og skarpe smagsstoffer. Er du plaget af tør mund, blister eller irriteret tandkød, er enzym-tandpasta ofte et godt bud.