Hverdagsfreak
Easy up pavillion på 3 x 4,5 meter med stabil stålramme og kraftig 700D polyester tag. Nem og hurtig at sætte op af én person takket være pop-up funktionen. Taget er vandtæt og UV-beskyttende, og pavillionen kan indstilles i 3 forskellige højder.
Easy up pavillion på 3x3 meter med stabil stålramme og pop-up funktion, der gør den nem at samle af én person. Taget er lavet i kraftig 700D polyester med vandtæt PU-coating og UV-beskyttelse. Egner sig bedst til vindstille dage.
Professionel Easy Up pavillion på 3x3 meter med en robust aluminiumsramme af sekskantede 50x50 mm rør. Taget er lavet i kraftig PVC coated polyester med vandtæt og UV-beskyttende coating samt 100% vandtætte syninger. Pavillionen kan indstilles i 3 forskellige højder og har en tophøjde på 2,8 meter.
Milano 3000 havepavillion er en holdbar og æstetisk løsning til haven med en stærk pulverlakeret aluminiumskonstruktion i antracitgrå og et tag af 6 mm dobbeltlags polycarbonatplader i bronzefarve. Pavillionen beskytter mod UV-stråler, hagl og sne og kan bruges hele året til f.eks. middagsselskaber, spabad eller som skyggeplads.
Stort pavillion-telt fra Kids Concept med syv sider, som kan rulles op. Rul nogle eller alle teltets sider op, så du får en pavillion med et beskyttende tag, eller fold siderne ned og få et stort og hyggeligt legetelt. Let at samle og tage ned igen.
En pavillion er dybest set en fritstående overdækning med tag og et stel, der bærer det. Nogle modeller har sider, andre er helt åbne. Nogle er lette som et telt, andre nærmer sig et lille havehus i konstruktionen. Fælles for dem alle er, at de skaber et afgrænset uderum, du kan opholde dig i uden at være direkte udsat for sol, regn eller vind.
Det er værd at holde pavillionen op imod de alternativer, mange overvejer. Et telt er lukket og tænkt til overnatning, pavillionen er åben eller semi-åben og handler om ophold. En parasol giver skygge til et lille område og skal ofte flyttes efter solen, mens pavillionen dækker et helt spisebord eller loungesæt på én gang og også holder regnen ude. En fast overdækket terrasse er den mest solide løsning, men koster typisk mange gange mere, kræver ofte byggetilladelse og kan ikke flyttes, hvis du ombygger haven eller flytter.
Netop derfor er en pavillion så populær: den ligger et sted midt imellem, hvor du får meget for pengene og samtidig bevarer fleksibiliteten.
Her ligger nok det vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du køber. Skal pavillionen kun frem til fester og enkelte weekender? Så er en let easy up-model rigelig, den kan pakkes sammen og opbevares i skuret, og du undgår problemer med vind og vejr, når den ikke er i brug.
Vil du derimod have pavillionen stående hele sommeren, eller måske endda året rundt, så skal du kigge efter en tungere konstruktion med et holdbar stel, et solidt tag og gerne mulighed for at forankre den ordentligt i underlaget. En let model, der står ude i tre måneder i træk, får hurtigt trætte sømme, misfarvet dug og et stel, der begynder at ruste, hvis det ikke er beregnet til det.
En pavillion er tydeligt billigere end en muret eller tømret overdækning. Den kræver ingen byggetilladelse i de fleste tilfælde (tjek altid dine lokale regler, hvis den skal stå permanent), og den kan flyttes, hvis du får en ny idé til haven. Samtidig kan du opgradere over tid, starter du med en let model og finder ud af, at du bruger den hele sommeren, kan du senere investere i en hardtop uden at have brændt fingrene på et større byggeprojekt.
Kort sagt: en pavillion giver mening, hvis du vil bruge din have mere, uden at binde dig til en dyr og permanent løsning fra dag ét.
Når du begynder at kigge på pavillioner, opdager du hurtigt, at kategorien dækker over vidt forskellige produkter. Her er de vigtigste typer, og hvornår hver af dem giver mest mening.
Den lette easy up-model er nok den mest solgte type i Danmark. Den består af et sammenfoldeligt stel, typisk i stål eller aluminium, og et tag i polyester eller PVC-belagt stof. Den kan foldes ud på få minutter uden værktøj og pakkes ned lige så hurtigt igen. Vægten ligger som regel på 15-25 kg, så den er til at flytte alene eller to sammen.
Denne type egner sig bedst til fester, udflugter, campingture, markeder og andre lejligheder, hvor du har brug for overdækning her og nu, og hvor pavillionen skal ned igen bagefter. Den er ikke bygget til at stå ude uge efter uge i dansk vejr, og den skal altid tages ned, hvis der er varslet blæsevejr eller kraftig regn.
Hardtop-pavillionen er en helt anden liga. Her taler vi om et kraftigt stel i aluminium eller stål og et fast tag i polycarbonat, metalplader eller lignende hårde materialer. Den vejer typisk 60-150 kg og bliver samlet ét sted i haven, hvor den så bliver stående.
Fordelen er åbenlys: den kan stå ude året rundt, den tåler regn og sne (inden for rimelige grænser, tjek altid producentens angivelser), og den ligner mere en fast del af haven end en midlertidig løsning. Ulempen er, at den kræver plads, tid at samle og ofte et fast underlag som fliser eller en tømret bund. Prisen er også højere, men til gengæld holder den mange år, hvis den er samlet rigtigt.
Går du hele vejen, kan du kigge på en pavillion i træ, ofte trykimprægneret fyr eller lærk, med et fast tag i tagpap, spån eller polycarbonat. Det er den mest permanente løsning inden for kategorien og lægger sig tæt op ad et lille havehus.
Trækonstruktionen kræver vedligeholdelse: den skal olies eller males med jævne mellemrum, og du bør sikre et ordentligt fundament. Til gengæld holder den i mange år og bliver ofte flottere med tiden. Denne løsning giver mening, hvis du ved, at pavillionen skal stå samme sted i mange år, og du vil have det udseende, en trækonstruktion giver.
Ved siden af de klassiske firkantede modeller findes sekskantede og ottekantede pavillioner. De skiller sig ud rent æstetisk og har den fordel, at luften kan cirkulere bedre gennem konstruktionen, fordi taget ofte har flere luftåbninger i toppen. De virker samtidig mere som et samlingspunkt i haven end en firkantet model, der ofte lægger sig op ad terrassen.
Ulempen er, at de kan være sværere at møblere effektivt, et langbord passer bedre under en aflang firkantet pavillion end under en sekskantet.
En underkategori, der ofte overses, er de mindre pavillion-telte og legetelte til børn. De kan bruges både indendørs og udendørs og er en fin måde at skabe et "rum i rummet". De erstatter ikke en rigtig pavillion, men er værd at nævne, hvis du har små børn og leder efter noget fleksibelt til haven eller børneværelset.
Mange moderne pavillioner, både lette og tungere modeller, kan udstyres med sidepaneler. Nogle er lavet af tæt stof og fungerer som læ mod vind, andre er myggenet, der holder insekter ude om aftenen, og en tredje type er gennemsigtige gardiner, du kan lukke i, når vejret slår om. Muligheden for at tilpasse pavillionen med sider gør en stor forskel i, hvor mange dage om året du reelt kan bruge den.
Størrelsen er ét af de områder, hvor flest laver fejl. Det er let at undervurdere, hvor meget plads et bord og et par havestole reelt fylder, når man også skal kunne skubbe stolen tilbage og rejse sig uden at ramme stellet i hovedet. Her er en pragmatisk gennemgang af de mest almindelige størrelser og hvad de kan.
Den kvadratiske 3x3-model er nok den mest solgte pavillion i Danmark. Den giver plads til et lille cafésæt eller et rundt bord med fire til seks stole. Den fylder ikke voldsomt meget på terrassen og er stadig let at håndtere, også hvis du selv skal sætte den op. Perfekt til den lille kernefamilie eller par, der bare vil have skygge over hverdagens spisebord.
Rykker du op i 3x4,5 meter, får du pludselig plads til et langbord med otte til ti gæster, eller et komplet loungesæt med sofa, lænestole og sofabord. Det er den størrelse, vi typisk anbefaler, hvis du både vil kunne spise og hygge under samme pavillion. Den kræver naturligvis lidt mere terrasseplads, men til gengæld bliver den langt mere alsidig.
Skal pavillionen bruges til konfirmationer, runde fødselsdage eller andre selskaber med siddende gæster, skal du op i størrelsen. En 3x6-model kan huse 12-15 gæster ved bord, og går du op på 4x8 meter eller mere, kan du samle en hel familiefest under tag. Her taler vi typisk om lettere party-pavillioner, som stilles op til lejligheden og pilles ned igen bagefter.
Inden du klikker "køb", så tag et målebånd og en tommestok med ud på terrassen. Notér ikke bare længde og bredde, men også hvor der står plantekasser, hvor grillen står, og hvor døren til huset åbner ud. Tegn det gerne op på et stykke papir. Det tager fem minutter og redder dig fra det klassiske "øv, den passer ikke".
En pavillion skal have luft omkring sig. Du skal kunne komme til at spænde barduner ud, samle stellet uden at slå albuerne mod muren, og gerne have 30-50 cm luft hele vejen rundt. Står pavillionen for tæt op ad huset, kan der samle sig fugt mellem tag og husmur, hvilket ikke er godt for nogen af delene.
Skal pavillionen stå permanent, bør du også tjekke lokale regler for afstand til skel. Mange kommuner har krav om mindst 2,5 meters afstand for faste konstruktioner, og din grundejerforening kan have egne regler.
Det er let at fokusere på grundplanen og glemme højden. En pavillion med en tophøjde på 2,5-2,8 meter er behagelig at gå under, også for høje mennesker. Kommer du under 2,3 meter i kanten, begynder det at føles trykkende, og har du et højt loungesæt eller et parasolvarmere, kan det hurtigt blive et problem. Tjek altid både tophøjden i midten og sidehøjden ved kanten.
Producenter angiver ofte, hvor mange personer der kan være under en pavillion, men tallene er som regel meget optimistiske. Regn med, at der skal cirka 1 m² per person, hvis folk står op (stående reception), og cirka 1,5-2 m² per person, hvis de sidder ved bord med stole og plads til at komme forbi. En 3x3-pavillion på 9 m² er altså ikke en fest for 12, den er en hyggelig spiseplads for 4-6.
Vores generelle råd: gå hellere en størrelse op end en størrelse ned. Det er sjældent, vi hører nogen fortryde, at deres pavillion er for stor, men rigtig ofte, at den blev for lille.
En pavillion er ikke bare en pavillion. Kigger du på to modeller side om side, kan de se næsten ens ud på et produktbillede, men når du står med dem i haven en blæsende augustaften, kan forskellen være enorm. Det handler om materialer, om detaljer i syningen, og om de små ting, der ikke rigtig kommer frem i beskrivelsen. Her får du en grundig gennemgang af, hvad du skal have øjnene på.
Rammen er pavillionens skelet, og valget står typisk mellem stål og aluminium. Stål er tungt og stærkt, og det giver en solid følelse, når du samler stellet. Ulempen er, at det ruster, hvis pulverlakeringen bliver skrabet af, og at det er surt at bære rundt på, hvis du ofte skal flytte pavillionen.
Aluminium er lettere, ruster ikke og er nemt at håndtere alene. Til gengæld er det dyrere, og billige aluminiumsprofiler kan være tyndvæggede og bøje sig i kraftig vind. Skal du bruge pavillionen fast i haven hele sommeren, er stål ofte fornuftigt. Skal du transportere den, sætte den op på markeder eller flytte den rundt, er aluminium klart at foretrække.
Et lille teknisk detalje, som mange overser: formen på rørene i stellet. Firkantede rør er billigere at producere og fungerer fint til letvægtsmodeller. Sekskantede (eller ottekantede) rør er stivere og bedre til at fordele belastningen, når vinden trykker skævt ind på pavillionen. Er du i tvivl mellem to modeller i samme prisklasse, kan rørprofilen tippe valget.
Selve taget er der, hvor der er allerstørst forskel. Du støder typisk på tre typer:
En tagdug kan være lavet af det bedste stof i verden, men hvis syningerne ikke er tapede eller PU-coatede, siver vandet stille og roligt ind langs sømmene. Kig altid efter, om producenten skriver "tapede syninger", "PU-coated" eller angiver en vandsøjle (målt i mm). En vandsøjle på 1.500 mm er okay til lettere regn, mens 3.000 mm og opefter klarer også kraftige byger uden problemer.
Solen er hård ved tekstiler. Uden UV-beskyttelse bliver stoffet skørt og misfarvet i løbet af et par sæsoner. De bedre pavillioner har enten en UV-behandling af stoffet eller er lavet af materialer, der i sig selv er UV-stabile. Skal pavillionen stå ude det meste af sommeren, er det her et must, ikke en luksus.
Metaldelene skal være beskyttet mod fugt. Pulverlakering er standard og fungerer godt, så længe overfladen er intakt. Ridser og skrammer kan starte rustpletter, så tjek gerne stellet efter transport og pak det væk med omtanke. Aluminiumsstel har naturligvis ikke det problem, men skruer, bolte og beslag skal stadig være rustfri eller galvaniserede.
Hjørnerne er der, hvor pavillionen bliver belastet mest, både af vindtrykket og af trækket fra barduner. Kig efter dobbeltsyede sømme, ekstra forstærkninger i stoffet ved hjørnerne, og gerne små loops eller D-ringe til fastgørelse. Det er de her detaljer, der skiller de billige engangs-pavillioner fra dem, der holder i mange år.
Har pavillionen sidevægge, står og falder brugsoplevelsen med lukningerne. Billige lynlåse går i stykker efter en sæson eller to, og løs velcro slipper, hver gang det blæser lidt. Kig efter kraftige metallynlåse (ikke plastik), brede velcrobånd og gerne dobbelte fastgørelser i toppen og bunden af hver sidevæg. Det er småting, men det er dem, du kommer til at trække i hver eneste gang, du bruger pavillionen.
En pavillon er en let, åben overdækning — typisk med tag og åbne sider — beregnet til at give skygge eller læ i haven eller på terrassen. I modsætning til et telt er en pavillon ikke tænkt til at sove i og er som regel ikke helt lukket. De fleste pavilloner kan dog udstyres med sidevægge eller myggenet, hvis du vil have mere afskærmning.
Almindelige pop-up- og easy up-pavilloner er sæsonprodukter og bør tages ned uden for sommerhalvåret. Kun hardtop-pavilloner med solidt stel og fast tag (typisk polycarbonat eller aluminium) er designet til at stå ude året rundt — og selv de kræver, at du fjerner sne fra taget om vinteren.
En tommelfingerregel er 3x3 meter til en lille familie eller et lille havebord, 3x4 eller 3x6 meter, hvis du skal have plads til et større spisebord med 6-8 personer. Husk at måle op i haven først og lade et par meter luft omkring pavillonen til opsætning og forankring.
Det kan lade sig gøre, men det er langt nemmere med to. Er du alene, så træk stellet halvt ud først, sæt tagdugen på, og træk derefter benene ud ét ad gangen, indtil stellet er fuldt udfoldet. Fastgør endelig hjørnerne til jorden med det samme — også selvom det er vindstille.
Har du græs, er lange jordpløkker og barduner det klassiske svar. Står pavillonen på fliser eller terrasse, skal du bruge vægtklodser i hvert hjørne — enten purpose-built pavillonvægte eller improviserede løsninger som fyldte vanddunke. Blæser det op, så tag pavillonen ned. Ingen forankring holder til rigtig kraftig vind.
Stål er tungere og typisk billigere, men kan ruste, hvis belægningen skades. Aluminium er lettere, ruster ikke og er lettere at bære og pakke — men koster mere. Skal pavillonen ofte flyttes eller pakkes ned, er aluminium klart at foretrække. Står den mest fast, kan stål være et fint budgetvalg.